Skip to main content

Forslag til forskningsprojekt: Indoor Relative Humidity Buffering Bio-Genic Material

Forslaget til forskningsprojektet Beskyttende biobaseret materiale mod indendørs, relativ luftfugtighed har til formål at forbedre indeklimaet i bolig- og kontorbyggeri. Om vinteren i Skandinavien opholder mange mennesker sig længe indendørs i miljøer, der er meget lufttætte, mekanisk opvarmede og minimalt ventilerede. Denne kombination kan forårsage et indeklima, der udsætter børn og voksne for en sundhedsrisiko.
Projektet har til formål at afdække, om anvendelsen af biobaserede materialer kan afhjælpe problemerne. Biomaterialer udgøres kun af naturligt nedbrydelige ingredienser og kan have bedre fugtudvekslingsegenskaber end de fleste konventionelle byggematerialer. De har et lavt klimaaftryk, lagrer CO2 og kan kontinuerligt forny sig.
Forslaget er udarbejdet af Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i samarbejde med Adapteo Building Climate Research Center (ABC Research Center), Københavns Universitet og ATICON. »