Skip to main content

Sømærket

En flodbølge af viden om det blå element

ATICON har bidraget med ingeniørberegninger og brandsikring af den kommende formidlingsplatform Sømærket. Den flydende betonpram deles mellem tre jyske byer – Fredericia, Kolding og Middelfart – og flyttes med slæbebåd. Idéen om en konstruktion på vandet, der kunne deles af flere byer i Danmark, var også fremme i 00erne, da planerne om en opera i København blev diskuteret. Med en flydende bygning ville folk i kystnære dele af landet dels få samme adgang til kunstformen, dels styrke økonomien i en genre med begrænset publikum. Denne fleksibilitet har denne kunstfærdige træbygning.

Pavillonen skal aktivere viden om det fredede kystlandskab, Naturpark Lillebælt, dets historie og rige naturliv. Danmark har en stolt tradition som søfartsnation, hvor et sømærke var et pejlemærke til at navigere efter på vand, kant eller land. I dag er danskerne nok mere kendt som produktionsland, hvor landbruget alene står for 69,6% af al udledning af kvælstoffer og fosfor bl.a. fra udvaskning af marker. Det har medført iltsvind i kystvandene ved kombination af kraftig algevækst og varmt, stille vejr.

Den åbne træstruktur skal dels formidle og udvikle viden om historien og livet i Lillebælt – fisk, flora og fauna – dels øge den direkte oplevelse af det blå elements mange muligheder for svømning, roning, dykning eller fiskeri. Den er en ”flodbølge af viden” for skolebørn, turister og den brede befolkning. Det interessante ved den flydende konstruktion er, at den – som bilen – ikke skal forholde sig til kontekst men til alle situationer. Som typologi giver det nogle helt nye, arkitektoniske muligheder.

Projektdetaljer

Kategori:
Formidling/Undervisning
Lokalitet:
Naturpark Lillebælt (Fredericia, Middelfart og Kolding)
Opførelse:
2024-2025
Areal pr. enhed:
250 m2
ATICON ydelser:
Ingeniørberegninger, brandsikring
Samarbejdspartnere:
EFFEKT, MAST, Das Boot
Illustrationer:
Effekt