Grønholtvej 31
Utraditionelle boliger kræver dristige beboere
ATICON har konverteret et over 100 år gammelt vandtårn i Hvidovre til et 177 m2 fritliggende enfamiliehus. Det runde tårn mødes af kubiske tilbygninger. Der er anvendt et klassisk greb i arkitekturen, hvor det gennem materialerne er gjort tydeligt, hvad der er nyt, og hvad der er gammelt. De gamle ydervægge er i porebetonblokke, mens den ny tilbygning er opført af lette trækonstruktioner og beklædt med sort naturskifer. Huset er i to plan med værelser, arbejdsplads og bad i stueetagen samt køkken og stue på 1. sal med udsigt til alle verdenshjørner. Overalt er der rigeligt med dagslys, fordi rummene er åbne.
At omforme en bygning, der har haft en anden funktion, er ikke altid let. I dag bliver tidligere postkontorer, møller, politistationer, fængsler, stationer, folkeskoler og altså vandtårne bygget om til andre formål. Det giver god mening at genbruge eksisterende materialer og her spare både i CO2 regnskabet og på de råstoffer, der ellers ville være blevet brugt på at producere nye emner. For et grønnere Danmark. Men man kan også finde en værdifuld historie i slitagen, idet ridserne i overfladerne fortæller om mennesker, der var her før. På den måde bliver personer, der for længst er borte, ”vakt til live” igen.
Hvert andet år hædrer Hvidovre Kommune konverteret arkitektur, smukke rum og nye anlæg, ”som er med til at gøre Hvidovre til en smuk og velfungerende by”. I 2019 – og som én ud af kun to bygninger – fik vandtårnsboligen hædrende omtale af Hvidovre Kommunes Bygningspræmieringsudvalg for om- og tilbygning. Her begrundede præmieringsudvalgets udmærkelsen bl.a. med, at: “Byggeriet udtrykker imponerende engagement og kampgejst i det udfordrende arbejde med at bevare, om- og tilbygge et vandtårn fra 1909 [1919] til en tidssvarende bolig. Byggeriet bidrager til at bevare historien i det omgivende villakvarter.”
At omforme en bygning, der har haft en anden funktion, er ikke altid let. I dag bliver tidligere postkontorer, møller, politistationer, fængsler, stationer, folkeskoler og altså vandtårne bygget om til andre formål. Det giver god mening at genbruge eksisterende materialer og her spare både i CO2 regnskabet og på de råstoffer, der ellers ville være blevet brugt på at producere nye emner. For et grønnere Danmark. Men man kan også finde en værdifuld historie i slitagen, idet ridserne i overfladerne fortæller om mennesker, der var her før. På den måde bliver personer, der for længst er borte, ”vakt til live” igen.
Hvert andet år hædrer Hvidovre Kommune konverteret arkitektur, smukke rum og nye anlæg, ”som er med til at gøre Hvidovre til en smuk og velfungerende by”. I 2019 – og som én ud af kun to bygninger – fik vandtårnsboligen hædrende omtale af Hvidovre Kommunes Bygningspræmieringsudvalg for om- og tilbygning. Her begrundede præmieringsudvalgets udmærkelsen bl.a. med, at: “Byggeriet udtrykker imponerende engagement og kampgejst i det udfordrende arbejde med at bevare, om- og tilbygge et vandtårn fra 1909 [1919] til en tidssvarende bolig. Byggeriet bidrager til at bevare historien i det omgivende villakvarter.”
