Skip to main content

ATICON er flyttet i kreative lokaler

ATICON er netop flyttet til inspirerende kontorlokaler i Nordvest, hvor alle medarbejdere nu kommer under ét og samme tag. Det er en tidligere bakelitfabrik (forløberen for plastik) fra 1934, som lægger 336 m² til de kommende mange opgaver. Det åbne hovedrum er 7,4 meter højt med et indskudt stillerum på 1. sal. Man kan stadig finde kraner i loftet fra den tidligere produktion. Lokalerne understøtter ATICONs værdisæt, hvor man dels vil genanvende så mange materialer og ressourcer fra det lokale sted, dels bringe vore mange tværfaglige kompetencer i tættere samspil for bedre resultater. Og endelig ønsker vi at understøtte målet om at være en god og attraktiv arbejdsplads. Fra adressen på Rentemestervej 14, 2400 København NV, er der ni minutters gang, eller 959 meter, til Nørrebro Station med S-tog og metro. Da ejendommen i 2003 blev forvandlet til et af Nordvests mest trendsættende kontorlokaler, var området fortsat præget af en arbejderkultur og mange små lejligheder. I dag er NV kendetegnet af storbystemning med en anseelig multikulturel diversitet, mange bazarer, smarte caféer og madsteder samt mangfoldighed i aldersgrupperne.